Jeg hedder Nana Cecilie Halmsted Kongsholm, og jeg har grundlagt EthiCARE for at gøre sundhedssektoren mere menneskelig.

Jeg er 40 år, er ph.d. i filosofi og har mere end 10 års forskningserfaring inden for medicin og bioetik - og i modsætning til den stereotypiske elfenbenstårnsfilosof, har jeg altid arbejdet “ude i virkeligheden“, i tæt samarbejde med en vifte af forskellige sundhedsaktører. Jeg er optaget af mennesker og hvad der betyder noget for dem, og jeg er i mit arbejde drevet af at tale med og forstå de mennesker der har noget på spil i forhold til en given aktivitet eller praksis.

I 2014 kom jeg selv i nærkontakt med sundhedsvæsnet, da min far fik konstateret kræft, og hurtigt udviklede flere følgelidelser. Det blev i denne periode klart for mig, at mange af de faktorer, der er afgørende for menneskers fundamentale trivsel - at føle sig tryg i en usikker situation, at blive lyttet til, at blive set som et helt menneske - har meget hårde kår i det danske sundhedsvæsen. Værdier som autonomi, patientinddragelse og compassion er måske nok på den formelle dagsorden i sundhedsvæsnet, men herfra og til den faktiske adfærd er der til tider meget langt. Det hul vil jeg gerne være med til at lukke.

Privat bor jeg i Gentofte sammen med min datter på fem. Jeg har en umættelig nysgerrighed efter at lære alt om alting, og for tiden interesserer jeg mig passioneret for investering, sanskrit, og C. G. Jungs analytiske psykologi. Derudover er jeg uddannet yogainstruktør, og jeg underviser både voksne og børn i regi af min sidegeschæft, Yoga Lab.

Curriculum Vitae

Ansættelser

2022-2023. Adjunkt, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet/Lægemiddelstyrelsen

2021-2022. Postdoc, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

2018-2022. Postdoc, Afdeling for Filosofi, Københavns Universitet

2017-2018. Postdoc, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet

2013-2017. Ph.d.-stipendiat, Afdeling for Filosofi, Københavns Universitet

2015. Gæsteforsker, Centre for Biomedical Ethics and Law, Katholieke Universiteit Leuven

2009-2010. Forskningsassistent, Afdeling for Filosofi, Københavns Universitet/Sundhedsstyrelsen

Uddannelse

2017. Ph.d., Filosofi, Københavns Universitet

2012. Cand.mag., Filosofi, Københavns Universitet. Tilvalgsfag i Folkesundhedsvidenskab.

2009. BA, Filosofi. Tilvalgsfag i Psykologi.

Publikationer

1)     Kongsholm, N. C. H. (2022). Bioethical Theories and Principles. The Rowman & Littlefield Handbook of Bioethics. Rowman & Littlefield Publishers.

2)     Nielsen, M. E. J. & Kongsholm, N. C. H. (2022). ’Blanket Consent and Trust in the Biobanking Context’. Journal of Bioethical Inquiry.

3)     Folker, A. P., Lauridsen, S., Andersen, M. M., Kongsholm, N. C. H. & Varga, S. (2021). ‘Practice-guided Health Philosophy’. Health Promotion International.

4)     Kongsholm, N. C. H. (2021). Om almenvellet, frihed og principper i en coronatid. Bibliotek for Læger, 213(2).

5)     Kongsholm, N. C. H. (2021). ”Skær den af ham!” Etiske overvejelser om medicinsk kastration. Bibliotek for Læger, 213(1): 74-79.

6)     Scott-Fordsmand, H. & Kongsholm, N. C. H. (2020). Medicinsk behandling af udokumenterede immigranter: hvor langt rækker vores etiske forpligtelse? (Medical treatment of undocumented immigrants: how far does our ethical obligation go?) Bibliotek for Læger, 211(4).

7)     Kongsholm, N. C. H. (2019). Exploitaiton and Vulnerabilities in consent to biobank research in developing countries. In Minssen, T., Hermann, J. R. & Schovsbo, J.: Global Genes, Local Concerns – Legal, Ethical and Scientific Challenges in International Biobanking. Cheltenham: Edward Elgar Publishing.

8)     Nielsen, M. E. J., Kongsholm, N. C. H. & Schovsbo, J. (2019). Property and Human Genetic Information. Journal of Community Genetics, 10(1), pp. 95-107.

9)     Hedinsdottir, K. & Kongsholm, N. C. H. (2018). Hvilken etisk fordring? Refleksioner over værdighed. Bibliotek for Læger, 210 (2): 248-257.

10)  Kongsholm, N. C. H., Christensen, S. T., Hermann, J. R., Larsen, L. A., Minssen, T., Pedersen, L. P., Rajam, N., Tommerup, N., Tupasela, A. & Schovsbo, J. (2018). Challenges for the Sustainability of University-Run Biobanks. Biopreservation and Biobanking, 16(4): 1-10.

11)  Kongsholm, N. C. H. & Hedinsdottir, K. (2018). Kan DNA-oplysninger krænke danske borgeres privatliv? En analyse af debatten vedrørende et Nationalt Genom Center. Bibliotek for Læger, 210 (1): 158-163.

12)  Nielsen, M. E. J., Kongsholm, N. C. H. & Schovsbo, J. (2018). Property and Human Genetic Information. Journal of Community Genetics.

13)  Kongsholm, N. C. H., Lassen, J. & Sandøe, P. (2018). “I didn’t have anything to decide, I wanted to help my kids” – An interview-based study of consent procedures for sampling human biological material for genetic research in rural Pakistan. AJOB Empirical Bioethics, May: 1-15.

14)  Kongsholm, N. C. H. & Hedinsdottir, K. (2017). Tillidskrisen i det danske sundhedsvæsen – paternalisme, valgfrihed og patientmentalitetens dialektik. Bibliotek for Læger  209(4): 328-333.

15)  Hedinsdottir, K. & Kongsholm, N. C. H. (2017). Stigmatiserer vi overvægtige patienter i sundhedsvæsnet? Bibliotek for Læger 209(3): 228-233.

16)  Kongsholm, N. C. H. (2017). Beyond Good Governance: Trust, Consent, Exploitation and Vulnerability in Cross-Cultural Biobanking (ph.d.-afhandling).

17)  Riso, B., Tupasela, A., Vears, D. F., Felzmann, H., Cockbain, J., Loi, M., Kongsholm, N. C. H., Zullo, S. & Rakic, V. (2017) Ethical sharing of health data in online platforms – which values should be considered? Life Sciences, Society and Policy 13(1):12.

18)  Hedinsdottir, K. & Kongsholm, N. (2017). Har man ret til genoplivning? Bibliotek for Læger, 209(2): 94-98.

19)  Kongsholm, N. C. H. & Hedinsdottir, K. (2017). Kan tillidsbaseret samtykke beskytte patientens autonomi? Bibliotek for Læger, 209(1): 32-35.

20)  Kongsholm, N. C. H. & Kappel, K. (2017). Is Consent Based on Trust Morally Inferior to Consent Based on Information? Bioethics, 31(6): 432-442.

21)  Holtug, N., Kongsholm, N. C. H., Lægaard, S., Nielsen, M. E. J. (2009). Etik i Forebyggelse og Sundhedsfremme. København: Sundhedsstyrelsen.